Weekend Dating Præsentation
Præsentation

Weekend Dating

Vil du vide mere om vores koncept, de hyggelige get-aways og værdierne bag? Læs vores præsentation her.

Åbn præsentation (PDF)

Hvad er Weekend Dating?
Og hvem er jeg?

Jeg hedder Jens Skjoldborg, og det er mig, der står bag Weekend Dating.

Det er også mig, du vil møde som vært på alle vores ophold og mig, du skal prikke på skulderen, hvis du savner noget, er i tvivl om noget eller bare gerne vil have en lille snak.

Til daglig er jeg gymnasielærer, og jeg har to børn.

Tanken bag Weekend Dating har været at skabe en sjov og inspirerende ramme for singler i alle aldre, hvor man kan mødes som rigtige mennesker over en weekend og måske finde kærligheden.

Ud over at hvert ophold selvfølgelig skal have en fest, hvor vi får lækker mad og vin og måske slår os løs på floor, så er det en række sjove og anderledes aktiviteter, der er den helt afgørende faktor for vores fællesskab på hvert ophold.

Det er nemlig igennem disse aktiviteter, at vi kommer helt tæt på hinanden og oplever hinanden i andet end et typisk og distanceret dating-format. Uanset om vi danser tango, tegner croquis eller sanker krydderurter til aftenens middag, så medfører aktiviteterne nemlig, at vi hurtigere oplever en atmosfære af tryghed og dermed bedre kan danne os et reelt billede af hinanden.

Og hvem ved – måske er der kærlighed i luften.