Mere vibe
Mindre swipe
Klinger dine dating-erfaringer mere af ’ommer’ end af ’o la la’, så kig her og kom med på et sjovt og nærværende weekendophold for folk, der har det præcist ligesom dig.
Vi tilføjer løbende nye ophold af forskellig varighed og med fokus på forskellige emner. Det kunne være et ophold med vin, mad eller kunst som fælles interesse – eller et hold på fx Samsø, hvor vi nyder naturen, dækker op til langbordsmiddag i vandkanten eller rider på islandske heste sammen.
Alle kan være med! Så længe du er single og er klar på at have det sjovt!
Hold øje her på siden & send endelig en mail til
hej@weekenddating.dk eller jens@weekenddating.dk
Rungstedgaard
26.-27. september
Rungstedgaard
Nærvær og nydelse i vandkanten
Pris 4.500kr.
Tilmelding senest 30. juli
Klinger kombinationen af sensommer-happiness, super lækker mad og gode chancer for at finde kærligheden perfekt i dine ører, så læs med her.
Til september kan du pakke weekendtasken og tjekke ind på smukke Rungstedgaard i Nordsjælland sammen med en masse andre singler. Her kan du glæde dig til et stilfuldt og festligt ophold med udsigt til Øresund og en lang række nærværende og hyggelige oplevelser sammen.
Oplevelser der ikke kan downloades eller erstattes digitalt – og vi glæder os til at have dig med!
Rungstedgaard er omkranset af park, skov og strand og udgør derfor den perfekte ramme til sensommerromantik og nye relationer. Ud over de planlagte aktiviteter er vi sikre på, at seaside- hotellets skulpturpark, petanquebane, badebro, sauna eller koldvandsspand også vil begejstre…
Glade mennesker og gastronomi på højt niveau
Lørdag aften skal vi nyde en god middag med kærlighed til det lokale og nordiske køkken. Med egen køkkenhave og et økologisk fokus gør hotellet en dyd ud af at forkæle sine gæster. Glæd dig også til ’fri bar’ med vand, vin og cocktails. Og mon ikke der også bliver chance for at smage stedets øl med humle fra egen baghave. DJ, dansegulv og en masse dejlige mennesker kan kun betyde en helt fantastisk aften.
Når vi har sagt godnat, ses vi heldigvis igen til morgenlækkerier og kaffe. Er du ikke klar til at tage hjem, kan et besøg hos naboen: Karen Blixen Museum anbefales. Måske nogen vil med…
Skal din september rime på bølgeskvulp, ’sød musik’ og skønne mennesker?
Tilmeld dig ved at sende en mail til hej@weekenddating.dk eller jens@weekend-dating.dk, hvor det fremgår, hvilket ophold du vil deltage i. Skriv også meget gerne et par ord om dig selv. Tænk på, hvad du gerne selv ville vide om andre… Derfra er det bare at glæde sig.
Glæd dig til et sjovt og lækkert program
Små ændringer kan forekomme. Endeligt program fremsendes ved tilmeldning
Lørdag 26. september
Kl. 12.00 Vi hilser på hinanden i foyeren og får vores værelser
Sommerfrokost
Aktivitet
God kaffe og gode snakke
Aktivitet
Pause. Baren og petanquebanen er åben!
Pre-dinner drinks
Sommermiddag, snakke og lækre moves. Vi har hyret en DJ!
Søndag 27. september
Morgenmad, minglen og store smil
Vi checker ud kl. 11.00 og siger på gensyn